Sygdom

SygdomEt sygt barn bør ikke være i børnehave. Forældrene kontaktes, hvis barnets almentilstand er dårlig.

SYGEPOLITIK.

  • Børns sundhed, sygdom og almen tilstand er et fælles ansvar mellem hjemmet og daginstitutionen. Dette fælles ansvar udøves i gensidig respekt for hjemmets og børnehusets holdninger og vilkår.
  • Udgangspunktet for børnehuset er, at det syge barns behov altid kommer i første række.
  • Børn skal ikke i institution når de er syge, det vil sige, når deres almene tilstand er dårlig.
  • Grundlaget for kontakt mellem personale og forældre er, at vi ønsker en åben og ærlig dialog om, hvad der er bedst for barnet.
  • Forældrene skal have tillid til, at personalet reagerer kompetent, når barnets almen tilstand ændres.

HVAD ER ALMEN TILSTAND?

  • I børnehusets sygdomspolitik har vi brugt betegnelsen “almen tilstand”. Ved almen tilstand forstår vi barnets fysiske og psykiske velbefindende i en helhed.
  • Det er denne helhed, der er omdrejningspunktet for personalets opmærksomhed og omsorg for barnet. Hvert barn har sin egen almene tilstand! Nogle børn er meget aktive, andre mere stille. Nogle børn spiser meget, andre spiser lidt.
  • Nogle børn er meget kælne, andre søger ikke så meget kropskontakt. Derfor lægger personalet vægt på, hvordan det enkelte barn opfører sig til daglig både fysisk og psykisk.

SÅDAN VURDERER VI BARNETS ALMENE TILSTAND

Når vi skal vurdere om et barn er for sygt til at være i institutionen, er det barnets almene tilstand, der er grundlaget for vurderingen. Der er mange variationsmuligheder indenfor det normale, som der ikke er grund til at være bekymret over. De ændringer i den almene tilstand, som vi lægger vægt på, kan være én eller flere af følgende årsager:

  • barnet vil ikke være sammen med andre børn
  • barnet kræver en voksen for sig selv
  • barnet ændrer sine spisevaner
  • barnet opfører sig mere passivt end normalt
  • barnet har feber
  • barnet er pivset, ulykkelig eller på anden måde ude af psykisk balance
  • barnet kan ikke følge den daglige rytme som f.eks. at komme ud på legepladsen (her ser vi bort fra kroniske sygdomme)
  • barnet har konstant løbende næse og kraftigt udflåd fra ørene, eller barnet har snot løbende ud af næsen umiddelbart efter, at man lige har tørret den (her ser vi bort fra allergikere)
  • Feber er kun én blandt flere årsager, personalet og forældrene skal vurdere, når det skal afgøres, om barnet kan komme i institution eller skal hentes hjem fra institutionen, og specielt for vuggestuebørn er feber en usikker faktor. Børns temperaturregulering er ikke fuldtudviklet før ved 3 til 4 års alderen, og mindre børns temperatur kan derfor svinge meget, uden at det behøver være et tegn på sygdom. Derfor er det godt at have flere forhold at vurdere ud fra.

Barnets psykiske velbefindende er således også en faktor, der indgår i vurderingen af den almene tilstand. Et utrygt og ulykkeligt barn har ikke nødvendigvis feber, men kan have et stort behov for mor eller far.


HENSYNET TIL ANDRE BØRN OG PERSONALE

Ved vurderingen af om barnet er for sygt til at være i institutionen indgår også hensynet til:

  • smittefare over for andre børn og personale
  • stressniveauet i institutionen – dagligdagen i børnehaven kan godt være stressende, hvis man ikke er helt rask
  • at alle børn i institutionen – også de raske – har krav på personalets omsorg. Hvis et sygt barn kræver megen ekstra omsorg, bliver der mindre tid til de andre børn.

Hits: 17