Afbud
Husk at ringe til Børnehaven den dag, dit barn ikke kommer. Tlf: 88 87 69 70. Det er også en god ide at ringe, hvis barnet kommer senere end 9.30 af hensyn til ture ud af huset.
Arbejdsdag
Vi har en fast arbejdsdag i huset om året. Arbejdsdagen ligger i år på en søndag. Her er der forskellige projekter som skal ordnes. Det forventes at I deltager i det omfang I kan. Vi er godt klar over, at børnefamilier har en travl hverdag og den søndag, vi har planlagt falder på tantes Olgas fødselsdag, men så deltager man i det omfang man kan den dag, og er der en anden dag, hvor man lige kan komme en times tid og hjælpe med så gør man det.
Besøgstid
Hvis I gerne vil besøge børnehuset, er I velkommen til at ringe og aftale et tidspunkt på tlf. 88 87 69 70. Spørg efter Camilla eller Helle.
Beklædning
Klæd barnet på efter årstiden og vejret. Vi er ude hver dag.
Sørg for skiftetøj og husk! – ingen snore, ingen halstørklæder og lign. af hensyn til risikoen for kvælning. Da vi er meget udenfor hele året er det en god ide at give børnene tøj på som kan klare udelivet. Når jeres børn bliver klar til at lægge bleen er det en god ide med jogging bukser da de er nemme og få af.
Bleer
Vi indkøber bleer fra RAMA 1000. Huset tilbyder bleer til alle. I nogle institutioner er det KUN vuggestue børn som får tilbudt bleer, men vi har valgt at alle børn som bruger ble, får bleer af huset.
Børneintranet
Her er det muligt for forældre at se billeder fra vores hverdag, samt give os besked om barnet har fri eller er syg.
Fodtøj
Det er vigtigt at barnets fodtøj har den korrekte størrelse og passer til vejret og barnets aktivitetsniveau. Når det er vådt ude, og sjappet tager forældrene skoende af. Vi ønsker ikke at få gulvet griset til da har vi små børn som skal kunne komme rundt uden at blive våde og snavsende.
Forældre hjælp
Vi gør gerne brug af forældres kompetencer. På den måde kan vi spare på håndværker lønninger og få råd til flere varme hænder.
Fødselsdag
Vi fejre alle børn når de har fødselsdage.
Vuggestuen, mellemgruppen og børnehaven holder børnenes fødselsdage i huset.
Vi holder fødselsdagen i tidsrummet (kl.9.30-10.00-14-14.30).
Hygiejne
Vi har meget fokus på renlighed, både i vuggestuen og børnehaven, da vi ved, at det kan mindske smitten i huset. Vi hjælper de mindste med at vaske hænder og viser især om vinteren, hvor vigtigt det er at tage skoende af. Børn og forældre skal om vinteren tage deres sko af inden de går rundt i huset. Vi har sprit hængt op rundt omkring i huset. Forældre og personale spritter deres hænder af når de kommer ind i huset.
Morgenmad
Alle børn bliver tilbudt morgen mad i tidsrummet kl. 6.30–8.
Navn i tøjet
Ind imellem forsvinder tøj og fodtøj. Hjælp jer selv med at finde det igen ved at sætte tydeligt navn i barnets tøj og sko.
Skiftetøj
Barnets kasse i garderoben er til ekstra undertøj, sokker, bukser og bluser.
Snore
Snore i hætter og lignende skal fjernes fra barnets tøj pga. risiko for kvælning.
Solcreme
HUSK at smøre jeres barn ind hjemmefra om morgenen i forår/sommer perioden.
Efter frokost bliver alle børn smurt med solcreme. Børnehuset har selv solcreme factor 30. Ønsker I forældre selv at have solcreme med skal den ligge på barnet plads.
Stamkort
Ved indskrivningen i børnehaven noteres forældrenes kontakt oplysninger samt oplysninger om vaccinationer og lignende i barnets stamkort. HJÆLP TIL med at ajourføre dette.
Sovebørn
Vuggestue børnene sover ude året rundt – i krybbe eller barnevogn. Når barnet fylder 2 år og starter i mellemgruppen sover børnene på små slæder i mellemgruppe rummet.
Vi har et lille soverum, hvor de 2-3 årige ligger og hviler eller sover.
Børnehave børn har også mulighed for at sove til middag sammen med mellemgruppe børnene.
Tur ud af huset
Vi tager gerne på ture ud af huset. Verden er stor og dejlig og det vil vi gerne vise børnene. Vi meddeler på tavlen gerne dagen før vi tager på en planlagt tur. Vi kan også godt i det gode vejr finde på at tage på en spontan tur. Hvis du vil sikre, at dit barn kommer med på ture, så kom ved 9.00 tiden.